Succes, god underholdning og udsolgte ænder

Det er ord, som vi kan forbinde med årets RAP om KAP Fyn. Vejret viste sig fra sin gode side igen i år, nemlig med en dejlig solrig sensommer lørdag.
Det gode vejr lokkede rigtig mange til Munke Mose. Vi kunne også mærke, at det gjorde en forskel, at vi igen kunne samles og opleve sammen, da der ingen corona begrænsninger var længere.

Dagen startede som altid med en masse god musik, som i år blev serveret af Søren Okholm Duo. Mens musikken spillede derudad, åbnede alle boderne, hvor der var mulighed for at hente oplysninger om sclerose i info-boden eller få en snak med personalet fra Dronningens Ferieby om mulighederne for en god ferie på trods af fysiske udfordringer. Som altid var der pølsevogn🌭, kage🧁, popcorn🍿 og ikke mindst en masse forskelligt til at slukke tørsten med🍻🥤.

Vores merchandisebod var velbesøgt og der blev solgt både krus, t-shirt og ikke mindst de hæklede ænder🐥.

I år kunne vi kort inden søsætningen melde udsolgt af ANDelsbeviser, så det var en stor glæde for alle, da det betyder, der er gode forskningspenge i vente💪🏼.

Vi gennemførte eventet takket være uvurderlig hjælp fra vores mere end 50 frivillige, sponsorer og partnere.

📌 Husk at har du vundet, så skal du kontakt Krista inden 1. november på tlf. 30 20 34 17, så du kan hente din gevinst. Er det en sidegevinst du har vundet, så send os en mail på info@rapomkapfyn.dk med dit vindernummer. Det gælder alle ANDelsbeviser som ender på 5.

Auktion……..Hvis der er uafhentede gevinster efter 1. november bliver de solgt på auktion på RAP om KAP Fyns Facebook – Så hvis du vil være med og gøre en god handel, så hold øje med Facebook fra først i november.

Skaermbillede 2021 10 05 Kl. 15.58.45
Vores store oppustelige and
Skaermbillede 2021 10 05 Kl. 16.01.25
Stemningsbillede fra Munke Mose