Sådan gør din virksomhed en forskel

Forberedelserne til dette års RAP om KAP Fyn den 4. september er i fuld gang. Vi knokler hårdt for at finde lige så mange spændende gevinster som de tidligere år. Heldigvis har vi mange virksomheder der støtter os igen og igen. Det er vi dybt taknemmelig for.

 

En anden forberedelse der allerede er i gang, er at søge alle de tilladelser der skal til for at afholde et event og ikke mindst at sælge ANDelsbeviser

 

Mange af vores sponsorer og partnere kendetegner sig ved, at de gerne vil gøre en forskel. Ja en forskel for mennesker med sclerose. Vi sætter stor pris på alle de virksomheder, der har valgt at støtte os. De giver produkter de enten selv producerer eller sælger, eller de tilbyder en ydelse som kan være alt fra havearbejde, akupunktur, zoneterapi, massage, klipning og lign.

 

Alle der støtter os får som tak nedenstående fra os

  • Logo på de 6000 ANDelsbeviser.
  • Logo og link til din facebook- eller hjemmeside.
  • Omtale på vores facebookside.
  • På vores hjemmeside oplyses gevinstens værdi, samt dit firmanavn.
  • De firmaer der har sponsoreret til de største gevinster, vil blive nævnt til RAP om KAP Fyn på dagen.
  • Kvitteringsbrev til regnskabsbrug.
  • Sidst men ikke mindst, så gør du en forskel for mennesker med sclerose.
    Din donation er med til at danne et overskud, som går til forskning.

Skulle du være interesseret i at blive sponsor eller partner, så send os en mail på info@rapomkapfyn.dk.

Blogindlaeg Nummer 2 ANDelsbevis Forside
Blogindlaeg Nummer 2 ANDelsbevis Bagside